Musiktræf 2015

DJ Daxi sætter festen i gang med sin egen Rapologi feat. DJ Mikkel, DJ Jonathan and Friends. Bare et af mange højdepunkter på en eftermiddag, hvor elever fra Elbæk, Midtjysk, Flemming og Brøruphus oplever, hvordan det er at stå på en scene med professionel lyd og lys og med opbakning fra alle deres venner.

Musiklinjen optrådte med en god blanding af egne numre og covers, og da de sluttede med Kings Of Leons kæmpehit “Sex On Fire”, var taget ved at lette.

Mads Lund og Marlene Sarto var vores fatastiske konferencierer og styrede dagen med sikker hånd. Der var interviews med tilskuerne, søde beskeder til udvalgte elever, konkurrence i at spise snørrebånd og meget andet.

 

Et perfekt år?

Brøruphus Efterskole et perfekt år

Et år på efterskole er noget helt specielt. Det hører vi alle hele tiden. Derfor lægger det også et ekstra pres på os elever for, hvordan kan jeg være sikker på, at netop jeg får et helt specielt efterskoleår? Og hvis det ikke lykkes, er der så noget galt med mig?

Af Johanne Juul Petersen
Inden jeg startede på efterskole, havde jeg en masse ”forventninger” til, hvad der skulle og ikke skulle ske det kommende år. Hvordan livet som efterskoleelev ville være, med alt hvad det indebar. En hverdag langt fra hvad jeg kender til, et sammenhold helt ud over det sædvanlige, og en udvikling af mig selv lige så meget som dem omkring mig. Det var blot nogle af de forhåbninger, men også forventninger jeg havde til det år, der ventede mig.

Pres på os unge mennesker
Man gør sig nok generelt utrolig mange tanker om, hvordan det bliver at starte på efterskole. Det er vel helt naturligt, da det trods alt er noget, man giver et helt år af sit liv til. Ud over egne tanker bliver forventningerne også formet af de mange input, man får af så mange andre, som gerne fortæller, hvor godt året på efterskole bliver. Unge som gamle, der egentlig bare vil give dig de bedste råd og forudsætninger for ”et af de bedste år i dit liv”. Og netop det med at efterskoleopholdet vil blive det bedste år i dit liv, at du vil få venner for livet, og oplevelser intet andet kan sammenlignes med, er ofte hørt, når emnet ”efterskole” kommer op. Dertil kommer måske en stensikker kommentar om, at du som ungt, formbart menneske vil gennemgå en udvikling, der ikke er til at tage fejl af. Alle de tanker lægger et kæmpe pres på os som unge mennesker. Med de i forvejen høje forventninger vi selv danner og så det udefrakommende oveni.

Dårlige dage
Da jeg selv startede på efterskole, var de tanker noget der fyldte en hel del i mit hoved. Det gør de for den sags skyld også i dag. Alle de forhåbninger kan tappe en masse energi, hvilket på ingen måde er meningen. Samtidig lægges et enormt pres, for vil man nu få et perfekt år? Man vil altid have dårlige dage, men som der var en, der sagde til mig hjemmefra ”så vil de dårlige dage forhåbentlig bare være lidt bedre end ellers.”. Det er en vigtig ting at huske på.

Noget helt unikt
På trods af diverse forhåbninger og forventninger er det, at gå på efterskole, helt fantastisk. Fællesskabet, accepten af den enkelte, relationer der bedre betegnes som familie end venner og et sammenhold helt ud over det sædvanlige. De dårlige dage er bare færre, for der er altid nogen til at holde dig oppe. I sidste ende lever efterskoleopholdet nok alligevel op til alle de forventninger, jeg havde inden, jeg startede. Det må bare på ingen måde underdrives. Forventninger og håb om et godt år er helt på sin plads, så længe det ikke tager overhånd. Alle, som er taget på efterskole, har gjort det for at få noget helt unikt. Og selvom vi kun er fire en halv måned inde i dette skoleår, så har det for mig allerede overgået alle forventninger. For en hverdag blandt så mange unge kompetente mennesker, er i virkeligheden noget man slet ikke kan forestille sig før man er i det.

Pigeweekend med mudderkamp

Brøruphus Efterskole Pigeweekend-3

Fredag eftermiddag blev pigeweekenden skudt i gang med noget så feminint som mudderkamp. Det gik vildt for sig, og jeg tror, at de fleste piger synes vældigt godt om dette mere maskuline indslag.

Tekst af Victoria Christensen
Video af Marie Morre
Men alt det maskuline forsvandt, da vi om aftenen kollektivt sad og græd til filmen “En flænge i himlen”. Det var da også en vildt tragisk historie, men på trods af det, hyggede vi os. Vi fik også chancen for at give hinanden en ordentlig gang ansigtsmassage. Så kunne man helt sikkert bringe et smil på andres læber, hvis der ikke var et i forvejen.

Næste morgen fik vi lov til at sove dejligt længe. Og morgenbordet var som altid overdådigt! Takket være nogle flinke, morgenfriske køkkendamer og piger. Formiddagen stod i kampenes tegn. Vi skulle nemlig lege/spille battle. Det gik vildt for sig, men vi havde det alle utrolig sjovt!

Resten af dagen blev brugt til at slappe af og nyde weekenden. Meeeeeeen helt stille var der nu ikke på skolen. Man kunne høre lyden af hammer og søm og høje udbrud nede fra hallen. Der var nemlig gang i to “mini-aktiviteter”. Det ene var, “hvem kan slå et søm i en kævle med færrest slag”, og det andet var en simpel omgang brydning. Derudover blev der småpuslet på værelserne med en humoristisk video, som skulle vises om søndagen.

Brøruphus Efterskole Pigeweekend-7

Aftensmåltidet var overdådigt! Endnu mere fabelagtigt end morgenmaden! Først fik vi noget kylling, men det vi allerbedst husker er desserten. Is, med guf, frugtsovs og hjemmelavede kyskager. Det var så ufatteligt lækkert! Man kunne næsten ikke få sig selv til at stoppe med at spise igen. Direkte efter aftensmaden skulle vi lægge arm. Vi måtte jo lige vise, at også piger kan være stærke. Der blev hujet, råbt og kæmpet hårdt!

Men dagen var ikke slut! Der skulle da selvfølgelig laves et stylingshow. Alle gjorde deres bedste, og det blev til nogle helt fantastiske resultater. Der var både filmstjerner og realitydeltagere, side om side med hippier og forretningskvinder. De rockede alle sammen på catwalken!

Søndag morgen var der pandekager. De var så lækre! Vi blev virkelig forkælet med mad den weekend. Programmet for søndag var bare at færdiggøre forskellige ting. Nogle folk lavede sjove videoer, andre slog søm i en kævle og helt andre var i gang med at rydde op. Tidligt på eftermiddagen skulle vi så mødes, og der blev sløret løftet for, hvem der havde vundet forskellige aktiviteter. Der blev vist sjove film og hørt god musik. Alle var rigtig muntre og alt i alt en perfekt afslutning på weekenden.

P.S. Vi fik rigtig god kage!!

Kåringer:
Søm: Line
Armlægning: Amalie
Battle: Team 4
Video: Asta, Stine og Klara
Stylingshow: Team 6

 

Jeg vil bare gerne være mig selv

Brøruphus Efterskole jeg vil bare gerne vaere mig

Som ung vil jeg være i et mangfoldigt og rummeligt fællesskab, hvor der er plads til at eksperimentere. Jeg vil opleve livet, udforske verden og ikke forsøge at passe ned i en af de mange kasser, jeg bliver tilbudt.

Af Ida Skibsted Cramer
OSO-ugen er netop overstået, og alle os 10. klasser har forhåbentligt fundet ud af, hvad vi vil med vores liv – eller måske bare kommet lidt nærmere. Det er lov fra staten, at alle 10. klasser skal udføre den såkaldte obligatoriske, selvvalgte opgave, hvor det er meningen, at vi skal dykke ned i et job og undersøge, hvad det indebærer, fordi vi som 10. klasser højst sandsynligt ikke ved, hvad vi vil med vores liv, nu hvor vi har valgt at tage 10. klasse. Sådan lyder det i hvert fald nogenlunde.

Hjælp! Jeg vil ikke i en kasse
Det har været svært for mig. Måske fordi jeg som et ungt, blomstrende, måske til tider lidt flagrende menneske gerne vil opleve verden, udforske og udfordre livet, mærke livet, opdage andre nuancer af mig selv og opleve andre mennesker, før jeg skal beslutte mig for, hvad jeg vil lave resten af mit liv. Jeg har ikke lyst til allerede nu at skulle putte mig selv i en kasse og blive en del af de mange kasser, der gennemstrømmer vores samfund. En kasse jeg måske aldrig kan komme ud af igen. Vi fødes ind i verden, hvor det nærmest allerede er bestemt fra starten, hvad vi skal med vores liv. Det kan være så svært nogle gange at forstå, hvad meningen med lige netop ens egen eksistens er, og hvordan den er vigtig for verden. Det er som at kigge ned i en afgrund af muligheder, og så bliver man skrubforvirret, fordi man er tvunget til at vælge en af dem. For hvad nu hvis man vælger forkert? Det er som om, en stor del af vores identitet er bygget op omkring vores job, og det er så vigtig at være noget. Jeg har ikke lyst til at være noget, jeg vil bare gerne være mig.

Mangfoldighed og rummelighed
Det får jeg lov til på efterskolen. Den gør op med denne kassetænkning – især Brøruphus Efterskole. Vi er over 200 mennesker på skolen (elever og personale), som alle har vidt forskellige interesser og kompetencer, men alligevel formår vi at leve med hinanden, at respektere og anerkende hinanden. Brøruphus er et mangfoldigt og rummeligt fællesskab, hvor der er plads til at eksperimentere og opdage nye sider af sig selv. Man mærker sig selv og hinanden helt tæt på. Mærker livet og bliver nogle gange kastet ud, hvor man slet ikke føler, at man kan kende sig selv, men stadig med bevidstheden om, at der altid er nogen, der griber en. Vi passer nemlig på hinanden. Det er vi nødt til, for vi har kastet os ud i et helt vildt projekt ved at tage på efterskole. Men vi har gjort det sammen, og det vil vi altid have sammen.

Samfundet har brug for fællesskab
Jeg tror på, når de siger, at et efterskoleår svarer til syv menneskeår. Jeg tror, at os efterskolebørn får et fantastisk mod på livet, at vi tør springe ud i det og opdage endnu flere af dets mange facetter. Et efterskoleår er ikke kun givet godt ud for det enkelte unge menneske, men for hele samfundet. Vi får nemlig en fantastisk forståelse for fællesskabet, i og med at vi lærer at forholde os eksistentielt til os selv og derefter til andre. Efterskolebørn vil fællesskabet, og det er det vores samfund har brug for. Så giv os nu bare lov til at leve i nuet i stedet for hele tiden at skulle beslutte fremtiden – det andet er menneskeligt umuligt.

 

Alene er jeg ikke meget værd

Brøruphus Efterskole drenge

Af Victoria Sigrid Christensen
Efterskole. Nærmere betegnet Brøruphus Efterskole. Vi ankom alle den dag for godt og vel to måneder siden, og alle havde vi hver vores drømme om at få et brag af et efterskoleår. Der var 172 forskellige opfattelser af hvad skoleåret 14/15 skulle blive til. Men for mit vedkommende måtte jeg indse, at intet alligevel ville blive, som jeg havde regnet med.

De allefedeste oplevelser
Efterskolen blev hurtigt det sted, hvor jeg havde de allerfedeste oplevelser. Det er det stadig, og jeg har heldigvis mange måneder tilbage. Efterskolen er det sted, hvor ens ismure bliver smeltet væk af alle de kram og varme ord. Efterskolen er det sted, hvor et forsøg bliver hyldet ligeså meget som en succes. Det er det sted, hvor de slukørede tabere bliver fejret, som om de havde vundet en hel turnering.

En mega-oversej-springgymnast-type
F.eks. var jeg i dag til den ugentlige springgymnastikslektion og for at være ærlig, så er jeg bestemt ikke særlig let-på-tå-agtig eller en mega-oversej-springgymnast-type. Nej jeg er faktisk mere en af de personer, som skal bruge et par gange på at lære tingene. Jeg er lidt tykhovedet, hvad det angår, og det er måske også fint nok, for jeg slår nogle gange mit hoved til spring. Til spring i dag skulle vi lære baglæns saltomortale, og for sådan en som mig, så er det helt vildt svært! Og nu er jeg fra naturens, eller vor herres, side blevet udstyret med et følelsesregister, som er tæt forbundet med mine tårekanaler, så selvfølgelig forblev mine øjne ikke tørre. Brøruphus Efterskole armstræk

Jeg er kommet længere end de fleste
Der findes nemlig ikke noget mere frustrerende, end når man synes, at man knokler bagenden ud af løbebukserne uden resultater. Og det hjælper heller ikke, at ens hjerne straks begynder at fortælle én, at alle andre kan finde ud af det! Det bør måske lige nævnes, at jeg havde problemer med bare at klare mig igennem forøvelserne til selve den baglænse saltomortale. Ellers ville der nok sidde nogen og tænke: “Klap lige hesten makker. Du er da allerede længere end de fleste”. Og det skal jeg nok alligevel. Jeg er længere end de fleste, men det er altså ikke kun min egen fortjeneste. Den anerkendelse skal ligeså meget gå til de mennesker, som bogstaveligt talt hev mig op, da jeg sad i hjørnet og tudede. Det er også de mennesker, som udholdte mine selvbebrejdelser og se-mig-lige,-jeg-kan-jo-ikke-udtalelser, der fortjener anerkendelsen for, at jeg er kommet længere end de fleste. For selvom det er mine egne ben, som tager mig med tilbage i køen efter et fejlet forsøg, så er det de andres opmuntrende ord som trækker mig derhen. Det er dem, som får mig til at fortsætte!

Fællesskabet er stærkt, og fællesskabet er stort
Alene er jeg ikke meget værd. Alene ville jeg ikke være kommet så langt, som jeg allerede er. Brøruphus er et sted, hvor der bliver taget hånd om alle. Ingen får lov til at sidde henne i hjørnet alene. Ingen går alene, og her bliver et forsøg, selvom man måske fejler, fejret, som var det en sejr! Fællesskabet er stærkt, og fællesskabet er stort. Det omfavner alle. Også jeg, som til tider kan være både hård og urimelig overfor mig selv. Brøruphus er allerede nu blevet et vigtigt kapitel i mit liv. Et meget lyst og varmt kapitel.

Lowrider Betty på Brøruphus Efterskole

Af Rosanna, Andrea og Laura
Tirsdag d. 28/10-2014 fik vi besøg af det fede rockband Lowrider Betty. Og hold op hvor var det fedt. En masse sved, dans, rock og jubel. Det var en fest.

Bassisten, Simon Pape, er tidligere elev på Brøruphus og var tydeligvis glad for at være tilbage. Denne gang havde han sit band med, og de gav den virkelig gas. Vi var blown away. Tak til Lowrider Betty for en vildt fed koncert.

 

I gang igen

Efter en god pause hen over sommeren er BE-bloggen nu klar til at gå i luften igen. Nye elever er kommet til, og vi har lavet en ny redaktion bestående af:

Johanne Juul Petersen
Laura Gamborg Isaksen
Andrea Lund Sørensen
Victoria Sigrid Christensen
Ida Skibsted Cramer
Veronika Skov Snedker
Magnus Stentoft Thomsen
Rosanna Børsting Sørensen

Formålet med bloggen er at give eleverne et forum, hvor de kan fortælle alle de gode historier om, hvad der sker på Brøruphus Efterskole – set fra elevernes synsvinkel.